Trafikken i Rom
Oktober 2017:

Efter en tur til fantastiske Rom står vi tilbage med nogle erfaringer som vi tænker at andre måske kunne have gavn af. Oplysninger som vi manglede at få styr på, inden vi tog afsted.
Når man ankommer til Leonardo Da Vinci lufthavnen og skal transporteres ind til byen er der ca 30km. Transporten kan foregå i enten Bus, Tog eller Taxa. Udvalget er stort og overvældende, når man kommer træt ud af flyet.

 

 

 

Bus:

Er den billigste løsning og den går typisk i to retninger ind mod Rom. Den oftest anvendte hedder mod "Termini" som er hovedbanegården i Rom.

Pris: ca 10-12Euro/persona

Taxa:

Her er det vigtigt at vide at der findes rigtigt mange pirattaxier og det anbefales på det kraftigste til at undgå disse!!!Brug de hvide taxier, som er kendetegnet ved at der er taxameter i og de er mærket til at være "officielle". Pas på, for mange pirattaxaer er også hvide!!!På hjemturen, fra byen (vores hotel lå tæt på centrum - i nærheden af Villa Borghese) til lufthavnen tog vi en taxa. Vi fik receptionisten til at bestille. 

Tidsforbrug: ca 35 minutter tidlig morgen OG ca 55-60 minutter i dagtimerne

Prisen var - tidlig morgen - aftalt til at være 50Euro, forudsat at vi kun havde een kuffert plus håndbagage OG at vi betalte kontant. Hvis vi skulle betale med Visa e.l. så ville prisen være 60Euro.Chaufføren endte dog op med at kræve 53Euro og vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor - men det var tidligt om morgenen:)

Læs mere her

Tog:

Togforbindelsen hedder "Leonardo Expressen" og fungerer fantastisk godt. Den kører ca hver 20 min, MEN vær opmærksom på at den første afgang om morgenen fra Termini mod lufthavnen er ca 5:35. Da mange fly starter f.eks. kl 7:00, betyder det at du skal være i lufthavnen senest kl 5:00 og kan dermed ikke anvende toget i dette tilfælde.

Tidsforbrug: ca 30minutter

Pris: ca 16Euro/persona.

Læs mere her

Hotellet:

I Italien, eller er det kun i Rom? skal du som turist betale en ekstra turistskat for at overnatte på hotel. Prisen her er afhængig af hvor mange stjerner hotellet har. Her kan der sagtens opstå tvivl om hvor mange stjerner et hotel har. F.eks. var vores hotel klassificeret til tre stjerner af den danske rejsearrangør, mens hotellet selv mente at de havde fire stjerner. Det er hotellet der bestemmer og opkræver skatten ved afrejse!!!

Pris for Turistskat var 12Euro/nat/dobbeltværelse.