07-12-2007: Danmark, Auckland, Coromandel


Så faldt der endelig lidt ro over feltet her på vor rejse på New Zealand. Vi startede ellers, til tiden, hjemmefra hvor Søren og Line bragte os til toget (Tak for det).


Balladen opstod da vores fly kom for sent afsted fra København. Det resulterede i at det fly vi skulle påmønstre i London kun lige ventede på, netop os, og så smækkede de dørene i -

Hold da op hvor er Heathrow lufthavn dog stor, når man skal LØBE slalom med 8kg ukurant håndbagage - men vi nåede det.

Vi havde en dejlig flyvetur fra London - Hong Kong - Auckland (New Zealand). For een gang skyld med god benplads. Ganske vist var vi godt bombede efter 33 timers rejse, men alt i alt en god tur. Alt godt får jo, som vi alle ved, en ende. Således også her.

Da vi i Auckland skulle hente vor bagage, var der ikke så meget som en enkelt lille nullermand med til os. Vi konsulterede bagagefolkene og de mente at vor bagage "måske" ville komme med det næste fly - 24 timer senere. Det er altså ikke det man har allermest brug for efter så lang en rejse. Men den søde kvinde der gav os dette kedelige budskab forærede os 3 emergency-pakker med tandbørste, tandtråd, fiskekroge og hvad man nu ellers lige står og har får brug for i sådan en situation.

Vi havde gudskelov bestilt hotelværelse, så den ting var på plads, og en god rejseforsikring blev udnyttet til at powershoppe noget nødvendigt tøj - Det var så som så med lysten, men nød lærer nøgne mennesker at spinde.

Udsovet og friske startede næste dag med et morgenkomplet - og den fik ikke for lidt ;o) Hotellet bestilte en taxa til os, så vi kunne hente den forudbestilte autocamper - den kørte os lige rundt om hjørnet ;o) Vi skulle også lige have provianteret, det mest nødvendige, inden turen for alvor kunne starte. Ja og så den detalje med bagagen - den dukkede op som aftalt.

 

 

CoromandelCoromandel halvøen er blandt andet der hvor James Cook hamrede det engelske flag i New Zealandsk sand. Det er et utroligt smukt område han har valgt til det. Den dag vi så stedet havde stillehavet valgt at vise tænder - mælketænder med kæmpebølger, men det gjorde kun det hele meget mere spektakulært. Interessant var også et sted på stranden hvor sandet var så varmt at man dårlig nok kunne stå stille. Det skyldtes dog ikke solen, men varme kilder i undergrunden.

Venstrekørsel har vi jo prøvet før, men det er vel altid en prøvelse lige i starten. Specielt når man skal starte i en storby, men det gik nu ganske godt. Næste dag kørte vi lige ind i et kæmpe regnvejr. Men vi valgte en positiv vinkling og blev enige om at køre til Coromandel halvøen, som er et fantastisk flot sted, selv - ja måske især i regnvejr ;o) Og vejene - ja de var rigtig sjove at køre på - smattede, snævre og snoede - nej meget snoede.

Når nu talen falder på "solen" så er det ikke noget vi har været unødvendigt belemret af, lad os sige at faktor -5 ville være rigeligt ;o) Men temperaturen er ganske fornuftig til T-shirt og shorts, så når vi alligevel skal sidde en del af tiden i en autocamper så er det en hel ideel temperatur - synes vi.

Vi er ikke blevet ramt særligt hårdt af hjuleræset endnu, men en importeret skrabelodsjulekalender er det da blevet til og snakken er da også gået lidt på hvorvidt man kan være heldig at finde en parkeringsplads med tilhørende møntvaskeri så vi kan få stegt jule-anden der, men måske finder vi et alternativ - vi får se.

De bedste hilsner
Familien Møller på New Zealand (og senere Tonga).