17-06-2001: Fra Vanuatu til Australien

Så er det vist tid til en lille historie herude fra igen. Det eneste der er sket siden sidst er 9 dage med sejlads - men det behøver nu ikke at være så kedelig når

alt kommer til alt.

Vi startede ud fra Vanuatu i halv daarlig vejr. Under hele vores ophold paa Vanuatu har det faktisk regnet hver dag, ikke i flere timer men ca en halv time med intensiv regn og saa solskin for resten. Lidt maerkelig for vi er jo inde i den toerre periode, hvor der ikke skulle vaere meget andet end solskin og toploese p.. De foerste 3 dage blaeste det saa meget at vi kun havde vores lille 7-10 m² storm sejl oppe. Det virkede lidt vild, saa snart vi kom fri af Vanuatu øerne blaeste det voldsomt op fra oest - retningen var god nok, men der var nu lige rigelig vind. Vores vind'o'meter fortalte at den konstant laa mellem 30 og 40 knob. Men med storm sejlet oppe, laa vi alligevel og koerte godt 6 knob, saa klage kunne man ikke rigtig. Dog luftede det saa meget at vi foretrak at holde vores luksus legemer nede om lae og overlod det til vindroret at styre os med Australien - og saa lige stikke hovedet op af kahytten i ny og næ for at kigge efter skibe. Det var lige foer vi fik liggesaar af at ligge og fede den nede paa koejerne - det var ikke meget skak vi fik spillet, for vi rullede næermest 35 grader fra side til side.

Selv laesning blev for de flestes vedkommene indstillet af fare for at skulle kigge for dybt i en af de sorte plastikposer! Der gik naesten 48 timer med at ligge ned 90% af tiden, foer vejret igen var egnet til at opholde sig ude i. Hvor laerer man at saette pris paa solens straaler, efter 2 dage med regn og blaest - hvor man kun kunne opholde sig paa de faa kvadrat meter der er nede om lae. Men et er sikkert; vi fyrede mod Australien med raket fart og det var jo herligt - men pga den ringe maengde sejldug som vi havde oppe rullede vi voldsomt, saa det var herligt da vi igen kunne faa mere sejl op og igen kunne begynde at sejle den stolte dame i de store boelger. Det var en maerkelig form for boegler vi havde under det meste af denne tur - de kom fra et hav af forskellige vinkler og var faktisk rimelig store. Men da vi havde faaet lidt mere sejl op kunne vi bedre holde trit med dem og det var knapt saa slemt. Dog fik vi stadig af og til en boelge hammeret ind i siden - helt umotiveret. Det kostede os ogsaa paa et tidspunkt naesten 5 meter loenningslise - det er den traeliste som loeber rundt om hele skibet. Den blev simpelthen flaaet af af en stor boegle! Jo der er mange krafter gemt i de enorme vandmasser. Men hva' saa kommer vi jo ikke til at kede os i Cairns - Det er rart naar der er noget at goere!, ledighed er jo roden til alt ondt, som man siger! Jeg ved endnu ikke helt om jeg vil tilslutte mig udsagnet.

Vi fik lavet mange spaendende sejlkombinationer i de foelgende dage, og vi skoed faktisk en ret god fart - vi laa med omkring 6 knob i snit direkte mod Australien og udsejlede omkring 160 mil paa loggen i doegnet. Det kan man vist ikke klage og da vi naaede halvvejs blev det behoerig fejret med Champagne - indkoebt toldfrit paa New Zealand, til den famoese pris af 12 dkk flasken. Herefter var det ligesom det begyndte at blaese op igen, og om natten maatte vi igen hive et mindre sejl. Der gik et par dage hvor vi om dagen kunne holde fuld sejlfoering men maatte geare lidt ned til natten. Om natten begyndte der hyppigere og hyppigere at komme nogle kraftige regnbyger med masser af luft - og saa er det ikke saa rart at vaere alene paa vagt med fuld sejlfoering - saa vi sejlede lidt konservativt om natten. En af de sidste dage stod Gunnar ved roret og pludselig loed et haardt smeld og vi havde mistet ror forbindelsen - kablerne til vores ror kvadrant var sprunget. Der var nu ingen panik - for vi kunne jo styre med vores noedror pind, men heldigvis havde vi noget reserve-wire med og paa 20 minutter fik vi skiftet kablet og fik det hele op at koere igen! Dejligt med de rigtige reservedele! Det er lidt maerkelig at taenke paa at vi nu er ved at sejle vores sidste soemil i Stillehavet. Vi har i det sidste aars tid udsejlet mere end 12.000 soemil mellem oeerne i Stillehavet - vel nok noget af det fedeste farvand i hele verden at sejle/rejse rundt i. Den sidste del af Stillehavet kaldes Coral Sea, og har faaet sit navn fra de mange koral rev som stikker op hist og pist over denne sidste straekning. Det var tidligere et af de farligste farvande at begive sig rundt i, men i dag hvor det meste er kortlagt og satellit navigation er vundet frem er det ikke laengere saa slemt. Der er dog stadig nogen som faar sig en slem overraskelse naar de pludselig gaar paa grund der hvor de regnede med at have 4 kilometer vand under koelen. Det er nu blevet et attraktiv sted for dykkere at tage ud til de forholdsvis fjerntliggende rev - vi havde snakket om at goere stop men vejret gav os ingen chance for at lave et stop og Gunnars kone og datter ventede jo ogsaa i Cairns. Saa vi holdte gang i skuden og sejlede natten til det 9. doegn ind gennem passagen til verdens stoerste koral rev, Great Barrier Reef. Det blev en indsejling jeg sent vil glemme. Vi havde vinden i ryggen hele vejen ind men lige i indsejlingen drejede vinden temmelig meget og vi kunne ikke holde vores kurs op - og maatte til at krydse os vej gennem passagen. Det blaeste op og regnen tiltog voldsomt, heldig vis er revet godt markeret med fyr og vi havde et godt lede fyr som hjalp os ind. Da vi var ud for indsejlingsboejerne til Cairns havn, ville vores maskine selvfoelgelig ikke starte - den havde ikke vaeret startet i 9 dage og havde faaet lige saa mange rysteture som vi havde. Naa ned i motoren og det var et kabel til starteren som var rystet loes. Paa med det igen og maskinen startede som en droem, det er vel heller ikke en Mercedes for ingenting. Efter en hurtig indklaring hos tolderne var vi klar til at indtage Cairns og alle de luxus varer som nu var tilgaengelig! Vi gik lang tid og kiggede som aandsvage paa alle de tilbud og varer som er her i overflod. Det vildeste var at komme ind i et af de kaempe supermarkeder. Vi gik bare rundt og kunne ikke bestemme hvad vi skulle have ned i kurven - her er alt og mere til. Ikke som paa oeerne hvor man skal vaere heldig hvis der er frisk broed tilgaengelig. Vi koebte ost i laessevis og aad paa livet loes, hvor er livet herligt Vi blev modtaget i Cairns Marina af Gunnars kone, Birgit og deres datter, Thea - det var en lykkelig genforrening. De turer nu rundt i Cairns og vil proeve at finde en campervan og koere lidt rundt i landet.

Rene og jeg ligger og skruer lidt paa baaden - mest i maskinen for tiden,
men der er lige en stak ting som lige skal checkes og udbedres efter turen. Ikke noget saerlig bare en smaa 800 mindre ting! Den skal jo vaere i tip top stand til Renes kaerste, Lise kommer.

Mette er staaet af baaden og rejser med rygsaek videre mod Bali og moedes med nogle veninder.

Naa, det var vist alt for denne gang - I skal endelig ikke holde jer tilbage
med at sende en mail herud. Der er jo helt fantastisk gode muligheder for at komme paa mail her i Australien, saa I kan rolig sende nogle lange mails.

Mange hilsner
Soeroeveren, Dennis