Opua, New Zealand

16-04-2001: Opua, New Zealand 

Hej Allesammen!
Det stolte skib ligger nu i Opua, igen! - og vi fuld ud klar til at stikke mod varmere himmelstrøg - det eneste der lige skal ske er påfyldning af lidt forsyninger, så som grøntsager, diesel og Snickers! Hvor bliver det dejligt igen at komme ud på de store oceaner og nord på til noget varmere vejr - det er jo næsten lige så koldt hernede som det er i Danmark! - ja måske ikke helt men derhen ad. Vi har jo helt ned til 13 grader om natten og det er alt det man kan nøjes med shorts om dagen ;-))


Som I kan læse i det nye Dream Times har vi virkelig haft en god sejlads herop og har lige fået oplevelsen af en mindre cyklon som pludselig mente at den ville gå ind over New Zealand. Vi fandt en lille sikker ankerbugt på øen Great Barrier Island og havde ingen problemer med cyklonen - ud over at det regnede lige lidt rigeligt. Great Barrier Island er virkelig en kanon herlig ø. Den består af et utal af store klippe formationer og man får helt fornemmelsen af at sejle i noget der minder om den Svenske skærgård - bare med en lidt mere kolossalt og frembrusende natur. Overalt på klippeformationerne er der tæt skovbevoksning og jeg tror at 90% af øen er dækket af skov. Her er et utal af tracking ture og så godt som næsten ingen mennesker. Vi begav os op ad en af de små afmærkede stier og efter en halv times gåtur kom vi til et mindre vandfald - vandfaldet var i og for sig ikke noget særlig men den endte i en fed lille fersk vands pool, som var omgivet af træer, store sten og bregner af alverdens slags. Selvom vandet var koldt måtte vi i og have en dukkert - det så temmelig indbydende ud og vi havde jo ikke fået et bad siden vi forlod Tauranga, og jeg kan hilse jer og sige at det var koldt! Aftenen efter cyklonen blev vi enige om at vi ville ind på øen og prøve øens eneste restaurant. Det viste sig at være noget der minder om et samlings sted for mange af de lokale. Det virkede som en helt almindelig dagligstue - her var fine tæpper på gulvet og man tog sine sko af inden man gik ind. Vi havde bare tæer i sandalerne så vi gik ind i restauranten i bare tæer (det kunne muligvis godt være at det havde været renere hvis vi havde beholdt sandalerne på!!). Der var et par borde placeret hist og her, en sofa gruppe med fjernsyn, et lille hjørne med bøger og kulørte blade og en hyggelig lille bare nede i den ene ende. Resten af bordene var placeret udenfor på en flot terrasse lavet i naturtræ, men da det regnede var de borde ikke helt så attraktive. Vi fik at vide at de desværre ikke havde plads til os da de allerede have booket de borde væk som var indendøre - men vi besluttede, nu da vi var her, at tage en lille en i baren alligevel. Efter en lille time kom kokken hen til os og sagde at hvis vi ville kunne vi jo sidde ved sofabordet og spise - men der var kun fish'n'chips på menuen. Det var perfekt for os. Vi fik serveret 2 kæmpestore skåle med mad, en med pomfritter og en med alverdens friturestegte fisk. Vi åd til vi var ved at revne og måtte lade resten stå - det plejer jo egentlig ikke at ligne os, men vi kunne ikke få mere ned. Det blev til en rigtig kanon aften, hvor vi 4 sejlere nød hinandens selskab.
Alle ser ud til at befinde sig godt på båden og både Mette og Gunnar er faldet virkelig godt til. Selv om vi har været ude i noget urolig sø er der ingen som er blevet rigtig søsyge - men særlig Gunnar er i hvert fald forberedt. Han har jo søsyge medicin med i kvantitet som ikke før er set her på den sydlige halvkugle!! men når man ved at man kan have tendens til søsyge er der vel ingen grund til at ødelægge turen når man kan få effektive sager mod modbydeligheden! Det er specielt fedt at Gunnar har taget turen herud og det har været godt at gense ham. Han er jo altid ved helt fantastisk godt mod og er aldrig bange for at give en hjælpende hånd - så han skal nok falde godt til. Han har også allerede opfundet et nye system til vores solpaneler - så de nemt kan klappes op og ned. Mette er så småt ved at finde rytmen herude og er virkelig en humørbombe fyldt med masser af energi. Hun går ikke af vejen for noget, om det så er at slagte en ged - for som hun siger: "man skal jo prøve noget nyt ellers oplever man ingenting!!!". Jo der er gods i den pige og jeg er helt sikker på at vi har et fantastisk team til at indtage det vestlige Stillehav.
Det har virkelig været en fed tid her i New Zealand, vi har virkelig fået en stor en på opleveren vi har fået hernede - ikke mindst i kraft at de mennesker vi har mødt hernede og den frihed vi havde med de 2 motorcykler. Det har været helt mærkelig igen kun at have båden som transport middel, men alligevel dejligt at være kommet af med begge cykler uden de store problemer og uden de store økonomiske tab.
Nu er vi igen på oceanernes hovedgade og på vej mod nye destinationer. Jeg kender ikke de lokale forhold med hensyn til adgang til internettet mv - så det er ikke sikkert at det ligefrem vælter ind med nye mails fra min side, men det skal da endelig ikke afholde jer fra at smide en mail i ny og næ. Men I kan da i hvert fald altid se hvor i verden vi befinder os - under nyheder på hjemmesiden. Vi har fået nye adresser til alm. post de ligger også på hjemmesiden under "poste restante" - så nu skulle der være rig mulighed for at sende en lille hilsen ;-) Det var vist alt for nu, ha det rigtig godt og mange tak for alle jeres mails mens vi lå her på New Zealand.
Mange hilsner fra

En kulderamt sømand som søger varmere himmelstrøg! Dennis